Klientudtalelser

Marianne: Vægtkontrolklient

At sidde i stolen hos Charlotte Klinkvort kan varmt anbefales. Med kyndig og tillidsfuld stemme guider Charlotte en gennem en afspænding af krop og sjæl. Fuldt bevidst - og dog, som i en tilstand mellem søvn og vågen, ligger jeg og får indsigt og hjælp til at tage beslutningen om at finde min idealvægt og holde den. Det krævede lidt selvdisciplin de første dage efter, at lytte til en CD 1/2 time hver dag, men det lykkedes i en måned indtil jeg ikke behøvede den mere. Jeg fik et vægttab på 12kg på 3 mdr., hvilket selvfølgelig er helt vidunderligt. Det holder stadig, nu 1 år efter.

Susanne: Stress og søvnproblemer

Jeg har været hos Charlotte 3 gange for ca. 1 år siden. Det er trygt og rart at lægge sig til rette og lukke øjnene. Jeg kom pga. stress, som jeg har haft i flere år. Jeg har haft svært ved at håndtere det og derfor ringede jeg til Charlotte, som også er min tidligere kollega, og spurgte om hun ikke kunne hjælpe mig. Jeg er dybt imponeret over oplevelsen. Tingene kom bare til mig og jeg fik ryddet ud. Jeg kan nu meget bedre håndtere situationer, hvor jeg føler mig presset og har fået mere tro på, at jeg er god nok! Samtidig har jeg de sidste 20 år haft store søvnproblemer. Siden sidste gang jeg fik hypnoterapi, har jeg sovet helt fantastisk. Kan sove en hel nat uden at vågne. Jeg vil ikke tøve med at få en tid, hvis jeg føler behov for det. Hun er bestemt et besøg værd.

Orla: PTSD og angst

Tak for hjælpen med at fjerne min PTSD og angst.
Efter en behandling kan jeg i dag gå ud og handle og gå mig en tur, efter at have haft PTSD siden 1992 og jeg har endda lagt medicinen på hylden! Yderligere har jeg fået en behandling mod søvnapnø, og har i dag været til kontrol på søvnklinikken, hvor jeg har fået bekræftet min gode fornemmelse af, at jeg har over halveret min søvnapnø i positiv retning. Jeg medgiver hermed Charlotte min varmeste anbefalinger.

Helle, smerteklient

Under en løbetur faldt jeg og knuste mit håndled. Det krævede flere operationer og på trods af dem havde jeg ulidelige smerter, manglende kræfter i hånd samt sovende fingre, trækken op i nakken og manglende nattesøvn. Jeg blev opmærksom på hypnose som smertelindrende og opsøgte Charlotte Klinkvort. Min tid var knap for jeg skulle rejse til Grønland men med blot en behandling forbedredes min tilstand væsentligt. Stor tak til Charlotte for hendes hjælp.

Stee​n, røgfri klient

Jeg har været hos Charlotte til en hypnosebehandling, fordi jeg gerne ville stoppe med at ryge.

Det foregik i en afslappet atmosfære, hvor jeg blev interviewet om mine rygevaner og dernæst fjernede Charlotte trangen til at ryge og årsagen til at jeg startede. Jeg fik nogle redskaber til at kunne forblive røgfri bl.a. selvhypnose, som jeg har haft meget glæde af, også i andre sammenhænge. Det har været en super oplevelse og jeg har været i hypnoterapi 1 gang og er stadig røgfri. Det kan godt anbefales.